Hvad er diabetes Mellitus? - det er ændringer i stofskiftet, dvs en metabolisk sygdom. Det er en kronisk sygdom, men som nogen formår at holde på et stadig, hvor medicinering ikke er nødvendig. Man betegner diabetes mellitus som en velfærdssygdom, da den tildels er livsstil betinget.
Der er flere forskellige former for diabetes. men der vil kun blive nævnt de mest forkommende typer af Diabetes; Type 1 og type 2, er de mest udbredte typer i verden.
Type 1:
Dette er en autoimmun sygedom, som får kroppens immunforsvar til at ødelægge kroppens egne betaceller, og derfor er det en ireversibel tilstand. Den opstår fordi der sker en destruktion af beta-cellerne i de langerhanske øer, som producerer insulin. Dette betyder, at man bliver nødt til at få tilført insulinen udefra i form af injektioner. Sygdommen bryder typisk ud inden 40-års alderen.
10% af det samlede antal diabetikere i DK har type 1,
Sygdommen udvikles over få uger, og kan ubehandlet føre til coma diabeticum og her er høj dødelighed.
De klassiske symptomer er glukosuri, polyuri, polydipsi, dehydratio, kvalme, opkast og appetitløshed.
Type 2:
Denne sygdom er livsstils betonet, dvs usund livsstil (forkert kost og for lidt motion) kan være direkte årsag til sygdommen.
Ved diabetes 2 producerer man stadig insulin, men virkningen
af denne ophører. Ved at leve sundt; motionere, vægttab og stoppe med at ryge, kan
man bremse udviklingen og undgå medicin. Og her med opnår man en bedre
livskvalitet.
Man har udviklet den over længere tid. Symptomerne er svage i starten og forveksles med ’almindelige skavanker’, hvilket accepteres og derfor ikke bliver behandlet. Jo længere tid man går med en uopdaget diabetes2, des højere risiko er der for at udvikle senkomplikationer.
Man har udviklet den over længere tid. Symptomerne er svage i starten og forveksles med ’almindelige skavanker’, hvilket accepteres og derfor ikke bliver behandlet. Jo længere tid man går med en uopdaget diabetes2, des højere risiko er der for at udvikle senkomplikationer.
Insulin
Insulin er et anabolt hormon, det spiller en vigtig rolle i kulhydrat- og fedtstofskiftet. Uden insulin kan glukose ikke optages i muskler, lever og fedtvæv. Når insulin har hjulpet glukosen med optagelse i lever og muskler, dannes der glykogen, som lagres til senere brug. På den måde hæmmes frigivelsen af frie fedtsyrer fra fedtvæv og nedbrydning af protein - altså muskler.
Senkomplikationer:
Komplikationer rammer især nerver og kar.
I karene opstår der makroangiopati, dvs aterosklerose, som sker over kortere tid end normalt. Dette fører til hjertekarsygdomme (AMI), apoplixi, claudicatio intermittens, iskæmiske sår.
I karene opstår der også mikroangiopati, dvs fortykkelse af basalmembranen i de små blodkar i øjne, nyrer og nervevæv. Dette kan fører til retinopati (skader på øjne), nefropati (nyresygdomme) og neuropati (nerveskader fx: nedsat følsomhed i fødderne).
Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste fald kan nerverne gå til grunde. Risikoen for at få følgesygdommen stiger med det antal år, man har haft diabetes. Det sensoriske nervesystem består af nerver relateret til følesansen (f.eks. kulde/varme og smerte). Det motoriske nervesystem består af nerver til de muskler, som styres af vores vilje (f.eks. arme og ben). Det autonome nervesystem består af nerver til de indre organer og blodkar (f.eks. hjerte, blodtryk, vejrtrækning, mave-tarmfunktion). (www.diabetes.dk)
Perifer neuropati er, når der sker en beskadigelse af det sensoriske og det motoriske nervesystem. Perifer neuropati rammer typisk tæer, fødder, ben og hænder. Autonom neuropati er, når der sker en beskadigelse af det autonome nervesystem. Autonom neuropati rammer typisk urinblæren, hjertet, mave-tarmsystemet samt seksuelle funktioner. (www.diabetes.dk)
Forbyggelse af senkomplikationer:Hyppig kontrol af blodglukosenværdier, så man med kosten kan sørge for, at den holder sig inden for grænseværdierne. Regelmæssig kontrol hos læge, kan være forbyggende og begrænse evt. skader, idet lægen årligt laver lipidstatus, undersøger urinen for albumin og tjekker synet. Rygestop er vigtigt, da rygning er yderligere medvirkende til Aterieosklerose.
Blodglukose værdier
Blodglukosekoncentrationen måles i mmol/l. Den svinger normalt mellem 3 og 6 mmol/l. I forbindelse med måltider kan det kortvarigt komme op over 10 mmol/l. Mellem måltiderne falder blodglukosekoncentrationen, da man her bruger en del af glukosen som energikilde i stofskifteprocesserne. Hvis blodglukosekoncentrationen falder til under 2 mmol/l mister man bevidstheden, fordi nervecellerne mangler energi.
Glukose har osmotisk aktivt, dvs at væske med en høj glukosekoncentration suger væske fra de omkringliggende celler og væv, hvor koncentrationen er lavere. På lang sigt er denne situation farlig for cellerne. (Diabetes og insulin, s15)
Nyrernes tærskel værdi ligger ved 10 mmol/l, så ved en blodglukosekoncentration på over 10 mmol/l bliver overskydende glukose transporteret ud af kroppen via urinering.
Regulering vha kost
Det er vigtigt at blodglukosen ikke stiger for hurtigt og for meget. En blodglukosestigning vil sætte en kædereaktion i gang, der øger insulinudskillelsen. En hurtig blodglukosestigning vil også følges af et tilsvarende hurtigt fald i blodglukosekoncentrationen.
Der er udarbejdet et 'glykæmisk index' (GI), der udtrykker det blodglukosestigningsforløb, der forekommer ved indtagelse af et bestemt næringsmiddel. Højt GI betyder hurtig blodglukosestigning. Fx har Hvidt brød et GI på 100 mens rå gulerødder har et GI på 23. Det ses således, at rå gulerødder er bedre for blodglukoseniveauet end hvidt brød. (Diabetes og insulin, s27-28)
Det er en fordel for diabetes patienter, at spise efter det glykæmiske index, da de på denne måde undgår store udsving i blodglukosen.
I forhold til vores borger i problemstillingen, formår hun pga manglende compliance, altså forståelse for sygdommen, ikke at holde hendes blodglukoseværdier inden for et acceptabelt niveau, idet hun ikke spiser efter de 10 kostråd. Hvis hun fik mere lyst til at spise sundere, ville hun på sigt således undgå yderligere senkomplikationer. På kort sigt vil hun opleve at svingninger i blodglukoseniveauet undgåes, og ligeledes det ubehag, som følger med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar