Sociale relationers betydning for helbredet

Overordnet er der defineret to teoretiske modeller for sociale relationers indvirkning på helbredet. Den ene er stress-buffer-modellen og den anden mail-effekt-modellen.
Stress-buffer-modellen er bygget op omkring teorien om, at mennesker i en stresset situation er mindre belastede, hvis de har gode sociale relationer, end hvis de har negative sociale relationer. Herunder gælder også, at en situation ikke opleves som stressende, fordi man har gode relationer, men havde gjort det, hvis man havde haft negative relationer. For at denne model er relevant, kræver det, at der er tale en decideret stresssituation.
Main-effekt-modellens teori bygger på, at sociale relationer altid har en effekt på helbredet, uanset hvilket stressniveau personen befinder sig på. Det er derfor altid gavnligt for helbredet at have gode sociale relationer.
For at underbygge dette, har vi beskæftiget os med Berkmans model, der ligesom Dues model, beskriver et strukturelt aspekt og indirekte også et funktionelt aspekt (se Dues model fra indlæg om netværksteori)

Konceptuel model af hvordan sociale relationer påvirker helbredet (Berkman m.fl 2000)

Her ses hvordan sociale og struktuelle forhold som kultur, politik o.a, kan påvirke det sociale netværk, som er det Due i højere grad beskriver som det struktuelle aspekt. Det sociale netværk påvirker de psykosociale mekanismer som fx er social støtte, social engagement, men også adgang til ressourcer. Endeligt vil det ende ud i virkningsmekanismerne, som kan påvirke helbredet og sundheden. Der er dog intet der endegyldigt peger på, at gode sociale relationer giver sunde vaner, men der ses en øget tendens til, at man spiser mere frugt og grønt, samt man vil være mere aktiv, hvis man har gode sociale relationer. Gode relationer påvirker ikke kun vaner og livsstil, men kan ligeledes være medvirkende til psykisk velbefindende samt forebyggelse af depression. Nogle mener ligeledes at sociale relationer kan påvirke fysiologiske mekanismer, hvilket resulteret i, at der forskes i dette område i disse år.
Borgeren skal udfra vores problemstilling primært have fokus på at forbedre sine vaner, og det er til det sundere, og at hun ikke er døende.

(Lund & Nilsson 2013, s. 278-280)