Stigamatisering

Stigmatisering

Begrebet stigma betyder ifølge Den Store Danske Encyklopædi med afsat i græsk sprogbrug ”mærke” eller ”brændemærke” (Jacobsen & Kristiansen 2013, s. 211). Brændemærket som en bogstavelig stempling af bestemte personer som bar et synligt mærke, der over for omgivelserne kommunikerede deres devaluerende status. Stigma betegner et synligt og påført tegn på degraderet status i samfundet, som placeren bærer i en mere eller mindre ringeagtet kategori af mennesker.

Inden for samfundsvidenskabelig forskning har stigmabegrebet vundet betydeligt indpas fra 1960. Denne udvikling blev sat i gang af den Canadisk-amerikanske sociolog Ervin Goffman. Han hævde at stigma kan beskrives som en diskrepans mellem persons ”tilsyneladende” og ”faktiske” ( Niklason 2013 s. 214.)  sociale identitet. Dette skal forstås på den måde, at en person, i mødet med et andre mennesker, kan vise sig at besidde træk, som skiller personen ud fra mængden. Ifølge Ervin Goffman skal stigmatisering forstås som en social proces, hvorigennem personers sociale identitet ødelægges som følge af omgivelsernes kategorisering og bedømmelse.

Hvis vi ude fra Ervin Goffman kigger på vores type Patienter mentalt retarderet. Vil man her på baggrund af en psykiske lidelse nemt kunne komme til at stemple patienterne med disse lidelser, selvom de ikke kan ses som værende noget fysisk på kroppen. Dette skyldtes at patienten ikke falder inden for ”normalen”. Eller at han/ hun ikke har den såkaldte ” normale adfærdsmønster” på baggrund af dette bevæger vi os ind i stemplingsteorien som ifølge (Javinen 2005:9) ser det som værende en stemplingsproces hvorigennem man kategorisere mennesker som er afvigende og hvor selve stemplingsprocesserne i sig selv er med til at skabe afvigelsen. Fx hvis patienten får at vide ”du er underlig” det er en stempling af patienten på baggrund af at patienten ikke er inden for den såkaldte ”normale”. Hvis man så forsat bliver ved med at sige det, vil patient enten til sidst tro på det og der med selv er med til at føle sig afvigende fra samfundet 

Blandt sundhedsarbejder som arbejder med psykiske syge patienter kan der også opstå stigmatisering. Dette kunne fx opstå ved at man som sundhedsfagperson behandler en overvægtigt person, her kommer man let til at overskride nogle grænser mellem patienten og fagpersonen. En af konsekvenserne ved at fagpersonen stigmatisere den ”overvægtige” er at patienten ikke føler den skrækkeligt støtte i forbindelse med nedbringelse af vægten, hvilket er med til at vanskeliggøre muligheden for behandling og bedring af patienten.