Kost til diabetikere

For at kunne foreslå kostændringer til borgeren i vores problemstilling, vil vi se nærmere på hvad præcist anbefalingerne er for makronærringsstofferne til diabetikere.

Kost er en vigtigt del af behandlingen af diabetes, da den rigtige kost er med til at stabilisere blodglukoseværdien og derved undgå senkomplikationer. Ved tilrettelæggelsen af diæten er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, med stor fleksibilitet, men med balance mellem metabolisk kontrol, behandling af risikofaktorer, den enkeltes velbefindende og sikkerheden for den enkelte.

Kosten til en diabetiker ligner på mange måder den kost, som sundhedsstyrrelsen anbefaler til den øvrige del af befolkningen. Der er dog enkelte restriktioner, der vil blive belyst i den følgende tekst. For nærmere information om hvad sundhedsstyrrelsen anbefaler, til den øvrige befolkning, henvises til www.altomkost.dk.

Kulhydrater
Som i kost til raske individer , bør 55% af kostens energi komme fra kulhydrater. Her er det især vigtigt at kulhydraterne kommer fra vandopløselige, ufordøjelige kostfiber, da disse forsinker spaltningen af simple kulhydrater og på den måde holde blodglukosen stabilt i længere tid. Det anbefales derfor, at diabeteskosten hovedsageligt består af polysakkarider med lav glykæmisk indeks.
Det er nu påvist, at et begrænset indtag af sukker er uden betydning for blodglukosen, hvis ellers diabetikkeren er normalvægtig og sygdommen er velbehandlet.

Fedt
En af senkomplikationerne for diabetikere er iskæmisk hjertesygdom, og derfor er det især vigtigt ikke at overskride den anbefalede energi fra fedt, som er ca. 30%. Den anbefalede sammensætning er min. 10E% monoumættede fedtsyrer, maks. 10E% polyumættede fedtsyrer og maks. 10E% mættede fedtsyrer ink. transfedtsyrer.
Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på kostens indhold af kolesterol, som ikke må overstige 300 mg per dag.

Proteiner
For diabetikere anbefales den samme mængde protein som til den normale del af befolkning. Dog anbefales en reduceret mængde protein, hvis der er en begyndende nyresygdom. Reduktionen bør ikke resultere i, at proteinindtaget kommer inder 0,8 g protein pr kg kropsvægt, da dette kan medføre underernæring.

Alkohol
Hos en diabetiker gælder de generelle anbefalinger om alkohol, som til resten af befolkningen. Hvis alkoholindtaget er dagligt, bør det indgå i regnskabet over diætens energi og kulhydratindhold. Derudover er der en risiko for diabetikere, hvis de drikker alkohol, så det bør altid ske i forbindelse med et måltid.

Sødestoffer der ikke er energigivende kan frit anvendes, da de ikke påvirker blodsukkeret. Derudover kan det være godt at vide, at der findes økonomisk støtte til diabeteskosten ved kronisk sygdom.

I forhold til borgeren, i vores problemformulering, kan vi således konkludere, at hun bør spise efter de gældende kostregler. Den samlede mængde af kulhydrat bør dække 55% af den samlede energi indtag, lige som fedt max bør udgøre 30% af energi indtaget, og de resterende ca 15% bør komme fra protein. Det er derfor vigtigt, at borgeren bliver hjulpet til at hendes kost med tiden efterkommere disse råd.

(Ovesen, Allingstrup & Poulsen 2011)