tirsdag den 16. september 2014

Etiske grundlagvrundværdier i omgang med mentalt retarderede

Den gruppe borgere vi arbejder med, er en meget kompleks gruppe, hvortil der knytter sig en række etiske overvejelser. Borgerne har som udgangspunkt en IQ på 50-69 (Sørensen, K.), hvilket resulterer i, at de har nogle kognitive udfordringer der skal tages hensyn til. Et af de etiske dilemmaer bliver derfor, hvor meget eksterne personer skal overtage funktioner, bestemmelser og praktiske gøremål for borgerne, og hvor meget der er op til den enkelte borger selv at varetage.

Da dette dilemma er kommet mere og mere til debat i samfundet gemmen de seneste år, vedtog Socialpædagogernes Landsforeningen i 2004 de Etiske Værdigrundlag. Udgangspunktet for disse er baseret på FN’s erklæring om menneskerettigheder, øvrige FN konventioner, International  Association of Social Educators (AIEJI) krav til etisk grundlag og de grundlovssikrede rettigheder i Danmark. Grundlagene knytter sig primært til socialpædagogernes omgangen med bl.a. mentalt retarderede, men kan i praksis benyttes af hvem som helst, der beskæftigerer sig med gruppen af mentalt retarderede.

Kort fortalt bygger de fem etiske værdigrundlag på følgende værdier:

Værdighed - tager udgangspunkt i at individet har krav på ubetinget respekt fra andre.

Medmenneskelighed - Vi skal i vores omgang med men mentalt retarderede vise engegement, forståelse og ansvar for den enkelte.

Social retfærdighed - individet har ret til lige fordeling af sociale goder efter behov, men med særligt hensyn til samfundets svageste

Professionel integritet - Den professionelle skal i praksis overholde professionens etiske principper og standarder.

Frihed - Det enkelte menneske har ret til at bestemme over sit eget liv, så længe der ikke skader andre i at bestemme over deres eget liv.

Der kan findes yderligere information om de fem etiske værdiggrundlag på www.sl.dk (Socialpædagogisk Landsforening, 2010)

Disse fem etiske grundværdier er vigtigt at have med i vores overvejelser om forberedelsen af vores kommende møde med borgeren fra problemstillingen, for at tage hensyn til hende og hendes situration.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar